Operationsdagen og dagene efter

d. 20 juni 6:45 blev jeg indlagt på Herlev hospital. Min operation, var booket til 7:30, så jeg var den første på listen den dag.

Jeg bliver vist ind på min stue og får udleveret hospitalstøj som jeg hurtigt skifter til og derefter får jeg en cocktail af forskellige piller hvor min beroligende også er imellem. Trold og Peter, går med hele vejen ned til operationsgangen hvor vi så siger farvel til hinanden. Jeg bliver parkeret i venteværelset, hvor min kirurg Jais kommer kort tid efter. Jeg får udleveret nogle meget mærkelige sutsko, som klistre sig fast til min kittel. 😀 Vi starter ud med at sige godmorgen og jeg går op og underskriver nogle papirer på at jeg gerne vil donere noget hud og blod til noget forskning omkring eksemer, hvis min krop altså kan klare belastningen af det ekstra blod de eller skal tappe fra mig. 🙂 Efterfølgende går vi over og han begynder at tegne mig, på både mave, venusbjerg, ryggen og diverse andre steder. Han fortæller mig undervejs at, han vil lave en fedtsugning på 2 fedtdepoter under mit bryst, som en del af forberedelsen af min brystoperation en gang til februar/marts måned. Undervejs i processen hvor vi får optegnet hvor der skal skærer er jeg kæk nok i min morfinbrandert at fyre kommentaren ”Min mor siger at jeg ikke må tegne på mig selv” af og Jais trækker bare på smilebåndet og siger ”at han må altså godt, fordi at han er kirurg’‘.

Min anden kirurg Ida, kommer ind kort tid inden at jeg skal ligges i narkose og præsenterer sig for mig og sammen med hende kommer hospitalets fotograf også, så han kan tage nogle billeder af optegnelserne. Inden jeg får set mig om, er jeg omringet af hele mit operationsteam og narkoselægen står og kæmper med at få lagt drop på mig. Det første forsøg stak hun forkert og der blev jeg faktisk lidt meget sur på hende og råbte ad hende.. Hun råber tilbage at jeg bare skal tage mig sammen, imens en sygeplejerske kommer over og holder mig i den anden hånd, som jeg har lagt over mit ansigt. Efter droppet er lagt som det skal, får jeg hurtigt en sprøjte imod mundvand og ellers får jeg en maske over hovedet og væk er jeg. 🙂

Jeg husker godt, da de flytter mig fra operationssengen og over i min egen seng, ellers er jeg først ved bevidsthed nede på opvågningen hvor jeg ligger i 1-2 timer. Jeg får masser af væske og bliver kørt ned på min stue. Da jeg ser min mor og kæreste Peter, begynder jeg at græde. Jeg græder i 2-4 timer og kan ikke stoppe. Jeg har det varmt, kvalm, utilpas og smerter. Jeg bliver proppet med væske og kvalmestillende, men intet hjælper. Den første nat var forfærdelig!! Jeg fik en våd klud som jeg klamrede mig til hele natten for at køle mig selv ned.. 🙁

Min 2. dag på hospitalet starter, ud med at jeg får dumping af alt hvad jeg indtager.. Jeg fik næsten hende der skulle tage en blodprøve på mig til at græde, pga jeg havde det så dårligt. Lige inden hun skulle til at stikke mig, fik jeg følelsen af at jeg skulle kaste op, så jeg trak mig hurtigt væk, for at undgå at ramme hende.. Det var både en ubehagelig oplevelse for hende og jeg.. Jeg beklager rigtig meget!!! Ellers forsatte den dag, med kvalme og ubehag. Men jeg skulle have fjernet kateter og op og gå selv, så min krop kunne komme i gang igen. Jeg blev svimmel og havde det ubehageligt hver gang, men op skulle jeg. Det blev lettere og lettere for hver gang jeg rejste mig op, men det tog også mange kræfter fra mig. Om aftenen kom min mor forbi og havde noget mad med til mig. Det eneste jeg kunne tænke på, var en happy meal fra McD så det fik jeg. Jeg var hårdt præget af en stue der var varm og ubehagelig og være i, hvilket ikke har hjulpet på min kvalme og ubehag i kroppen. Ellers så gik jeg endnu en nat i møde, med en våd klud og minimal søvn. Om aftnen kunne jeg ligge og følge med i gallafesten som var på min skole, hvor jeg lige er blevet færdig. Det var afslutningsfesten fra min årgang. Jeg kunne godt mærke at det påvirkede mig, ikke at kunne deltage da jeg virkelig havde set frem til afslutningsfesten.

Lørdag eftermiddag bliver jeg udskrevet. Men inden det, kommer min søster ud til mig på hospitalet og spurgt om der er noget jeg kunne tænke mig. Det eneste jeg havde tænkt på i flere timer der, var en iskaffe! en kæmpe iskaffe! For min stue var endnu en gang blevet til en sauna.. 🙁 Hun kommer ud med kaffen til mig og vi trisser rundt på gangene, da min stue er for varm at være på.. :/ Ved en 12 tiden, kommer Jais ind sammen med min sygeplejerske og kigger til mig. De bliver enige om, at jeg kan blive udskrevet og komme hjem til mine forældre og være den efterfølgende tid, så jeg kan få hjælp til diverse ting.

Jeg kan fortælle at, det var en kæmpe lettelse af komme hjem. Jeg kunne bedre slappe af og finde ro. De første 3-4 dage, var hårde men for hver dag kunne jeg mere og mere. Jeg smed de stærke smertestillende allerede mandag aften og jeg tager kun smertestillende efter behov nu, hvilket er helt fantastisk!! 🙂 Jeg er dog stadig afhængig af min mor, med at få hjælp i badet, da det er ret hårdt for mig 🙂 og tænker at min kære kæreste også lige er med mig i bad når jeg kommer hjem igen, bare for at være på den sikre side 🙂

Tirsdag d. 2 juli, skal jeg have fjernet sting fra min nye navle og de 2 små huller fra fedtsugningerne, hvilke jeg glæder mig til! også d. 2 oktober, skal jeg indtil kontrol hos Jais hvor vi booker operation nr. 2 som også er den sidste! 🙂 –> Hvis du sidder derude og selv skal gennem operationen og frygter for det værste, så hav ro i sjælen, tag en dag ad gangen, spørg om hjælp, det hele skal nok blive godt igen, vi alle heler forskelligt. 🙂