Kære drenge fra s-toget natten til lørdag. I gjorde min gåtur hjem fra Danshøj til en ubehagelig tur og med følelsen af, at blive observeret og forfulgt, selv om I ikke gjorde det..
Da I så mig i s-toget om natten, startede I med at se min pirathat bagfra og min store vinterjakke, i råber til mig, men jeg ignorerede jer og forsatte med at snakke med en medstuderende. I forsætter med at prøve og komme i kontakt med mig og jeg forsætter med at holde ryggen til jer. I finder det måske morsomt at jeg ikke reagere på jeres tilråb, men hvad ved jeg? Men i forsætter.. Jeg husker kun lidt af at I kommentere på min pirathat og sammenligner mig med Jack Sparrow.. Men I prøver stadigt ihærdigt på, en irriterende måde at komme i kontakt med mig…
Da jeg rejser mig op fra sædet og siger farvel til min med studerende, vender jeg mig kort om og ser jer. I det I ser mit ansigt og mine blodrøde læber, ændre den ellers bare irriterende opmærksomheds tone over i, seksuele tilnærmelser.. I den situation gjorde i det knap så behageligt for mig at skulle af på samme station som jer.. Grunden til at jeg ved at I stod af der, er at I går over til den trappe jeg skal ned af.. Jeg ser det ud af øjenkrogen da jeg går ud af s-toget.. Jeg ser at I kigger efter mig og jeg går bevidst den modsatte retning af jer og lader som om at jeg skal ned og have et andet tog videre. Jeg så, at I stod og ventede og jeg lod mærke til at I tog jer lidt ekstra tid før i gik ned ad trappen. Jeg vidste på forhånd at F-linjen først ville komme 15 min senere og det var hurtigere at gå hjem end at vente. Men fordi at I var ubehagelige overfor mig, så ville jeg have været villig til at vente 15 !!!MINUTTER!!! på et andet tog der kunne tage mig hjem end at gå ned af samme sti som jer.. Efter et par minutter senere, går jeg over til den oprindelige trappe jeg skulle ned af, jeg går langsomt, skæver rundt… Jeg ser jer heldigvis ikke længere.. Men min gåtur på 850 meter, føltes pludselig som 10km.. Og jeg følte at I bare stod og ventede på mig rundt om hjørnet et sted.. Den makeup jeg havde lagt i fredags og den røde læbestift jeg bar i fredags.. Det har jeg båret så mange gange før i byen og på vej hjem fra byen! Men aldrig før i mit liv, på vej hjem nogle steder fra, har jeg følt mig så utryg, usikker og bange.. Jeg var til fastelavnsfest i fredags.. Jeg valgte at tage mit Marylyn Adams(min tidligere pirat karakter) kostume på, for det følte jeg passede meget godt ind som fastelavns kostume.. Men kære drenge… Efter i fredags, så er jeg måske ikke så sikker på, at jeg vil bruge det kostume eller den makeup igen, i en situation hvor jeg tager alene hjem, for I har været med til, at gøre mig utryg i natten.. Noget jeg ellers ikke har været før..
Jeg elsker stadig min rødelæbestift, jeg syntes den er smuk og lige i fredags syntes jeg at den satte prikken over i’et til mit kostume.. Men efter i fredags.. Så går der nok lang tid før at jeg føler mig tryg i at turde tage den på om aftenen igen, hvis jeg befinder mig i en situtation, hvor at jeg skal tage hjem alene..
Det her, er mit opråb.. Mit opråb, om at vi skal altså til, at behandle hinanden bedre. Tale ordenligt til hinanden og forstå, at man ikke skal lave tilråb til fremmede mennekser omkring os. Det er ikke i orden. Mødre, fædre, søskende, pædagoger, lærer, bartendere, fremmede kvinde eller mand, skal vi ikke hjælpe hinanden, til at vi kan leve i et samfund og verden hvor, at vi kan undgå sådan situation igen, som jeg stod i, i fredags? Ikke kun for min skyld, men for vores alles skyld. Natten skal være lige så tryg at befinde sig i, som i dagslyset <3