Bliver jeg nogensinde rask igen?

Bliver jeg nogensinde rask igen? Det spørgsmål stillede jeg mig selv her til aften og fik mig til, at tænke lidt dybere over det…

Efter jeg stillede mig selv spørgsmålet, om jeg nogensinde bliver rask igen, spurgte jeg mig selv, hvornår blev jeg egentlig ”syg”? Når du ser på mig når jeg er i skole, i byen, ude på cafe eller hvis jeg er ude og shoppe og du støder ind i mig, så vil du ikke kunne se, hvad jeg mener med at være syg.. Jeg er det man kalder for usynlig syg.. Jeg lider af depression og jeg fik den konstateret tilbage i september 2016, måneden efter min far gik bort.. Det var det tredje dødsfald i min familie på under 3 år.. Efter han gik bort, gik jeg fuldstændig ned med flaget.. Jeg sidder her 2,5 år efter hans død og jeg sidder stadig fast nede i et dybt sort hul og jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal komme op igen… På mine værste dage, ligger jeg og stirrer op i loftet eller tomt ud af mit vindue og kigger med et tomt blik i mine øjne.. Der kører tanker og scenarier rundt oppe i mit hoved, mine værste mareridt, de værste ting der ville kunne ske for mig som jeg kan forstille mig, bliver spillet på min nethinde og jeg ligger nærmest helt lam i min krop og kan ikke gøre noget.. Efter nogle timer, vil jeg stå op, måske spise noget morgenmad, men ikke for min egen skyld, men for min roomie’s, min kæreste, min familie og for, at mit liv kan forsætte..

Jeg har morgner, hvor jeg har lyst til at græde over, at jeg skal ud af døren, fordi at jeg vil helst være hjemme og ike ude blandt folk, da jeg føler at jeg er en skuffelse overfor dem og at jeg ikke kæmper hårdt nok, for at komme oven på igen. Jeg kæmper en kamp med mig selv hver morgen. Nogle morgener er gode, der er jeg i godt humør, jeg har det godt, jeg er oprigtig glad og glæder mig til, at komme ud og opleve en masse ting, komme i skole, tage til rollespil, tage ud og rejse eller bare en hygge dag i centeret med min veninde, mor eller min kæreste..

Det egentlige grund til, at jeg stillede mig selv dette spørgsmål er, at jeg er lige blevet moster til lille T og jeg vil gøre alt for ham. Jeg vil være den seje moster, den sjove moster og den dejlige lille søster til min store søster, hvor jeg altid vil være til rådighed, for den nye lille familie.

Så bliver jeg nogensinde rask? og bliver jeg rask for mig selv eller for andre? Det er det der tit holder mig vågen.. Men jeg ved ihvertfald, at jeg vil kæmpe for, at være den bedste datter, søster, svigerinde, veninde og kæreste for de mennesker omkring mig. Mine nederlag og mine indre kampe skal ikke gå udover dem!

Jeg er så heldig, at have en familie, venner, veninder, bedste ven og en kæreste som virkelig støtter mig, som virkelig snakker med mig og prøver at sætte sig ind i hvordan jeg har det og de prøver på, at skabe ”rum” omkring mig, hvor jeg har plads og mulighed for at kunne trække vejret når jeg har brug for det.. <3

 

Det var lidt af mine tanker her til aften.. Tak fordi at i læste med! <3