Følelser…

Hvad føler jeg? det er et virkelig godt spørgsmål!

Jeg har igennem de sidste 2 uger følt mig godt og grundig splittet følelsesmæssigt… Det er noget værre lort, hvilket rør mig rigtig dybt, specielt fordi at jeg kan mærke at den depression jeg fik konstateret for et år siden stadig har et kæmpe greb i mig og styrer mine tanker, følelser og beslutninger i for stor en grad!

Selvom at jeg har virket glad, smilet og sagt søde ord, så er det nogle helt andre tanker og følelser som jeg går og arbejder med inden i.. Hverdag er en hård kamp og jeg kan mærke at lysten til, at stå op om morgenen er ved at forsvinde igen.. Det eneste der får mig op lige for tiden er tanken om alle de søde børn som løber mig i møde hver dag og giver mig et kæmpe kram..

At have en depression er fucking svært.. Den styre mig, den tager kontrol, jeg føler at jeg sidder inde i mit eget hoved og kigger ud på verdenen og bare ser hvordan den passere forbi imens jeg er lænket fast og min mund er lukket til, så ingen kan høre mine skrig om hjælp!..

Jeg er kæp høj, lalleglad, smilende, imødekommende og højt tænkende, men alt er en facade om hvordan jeg virkelig har det, da jeg ikke ønsker at bekymre nogle.. Men jeg må gå til bekendelse og sige nu, jeg har det af lort til.. hver dag lige pt er en kamp med mig selv, selvom at makeuppen er lagt, tøjet taget på og smilet limet fast – så har jeg mest af alt lyst til bare at blive liggende i min seng hele dagen og bare stirre op i loftet og undgå mennesker og menneske kontakt.. hvis det stod til mig så lukkede jeg mig inde, bare for mig selv og lukkede mig selv væk fra alt og alle.. Det er sådan at jeg føler! jeg føler ikke at jeg er noget værd at være blandt andre! jeg føler ikke at jeg er tiden værd for andre! jeg føler ikke at andre mennesker skal bruge tid på mig..  Jeg har lyst til at skrige hver dag, jeg har lyst til at bare at forsvinde, bare for en tid, flyve væk, langt væk.. Det her er de følelser jeg lige pt går og arbejder med hver evig eneste dag.. Lige nu holder jeg bare ud til at min eksamen er overstået, så jeg kan tillade mig, at bare blive lidt hjemme for mig selv og bare være lidt i fred..

Jeg har valgt i år at afholde en kæmpe fødselsdags fest, ikke for at jeg skal være i fokus, men for at holde en fest, så jeg kan hygge mig og mine venner kan hygge sig, men tiltrods for at 100 mennesker er inviteret, så er det ikke mange der har svaret på om de vil komme, ikke komme eller om de overvejer det.. AT se så få mennesker der gerne vil mig, det bliver jeg glad for, men følelsen af at så mange der ikke har svaret svider i mit hjerte og hjælper ikke på mine tanker eller følelser – Festen er til for at VI kan have en sjov og spas aften og ikke for at jeg skal være i centrum, hvis det var meningen så ville jeg bare invitere nogle ud at spise.. Så ja, mine følelser og tanker og mere til.. Fuck, det er ikke nemt det her.. Lige nu, så vil jeg rigtig gerne aflyse fordi at så få har givet en udmeldning til mig men på den anden side.. Ja, jeg ved det ikke.. Lige nu, så vil jeg bare prøve at smile.. bare lidt..