D. 4/11-2020 kl. 14:45 var jeg inde til min 3 måneders kontrol i forbindelse med mit upperbodylift i Juli måned i år. Jeg har kun 1 sår tilbage, ellers er alt andet helet rigtig godt op. Jeg gik ind til min kontrol med forventning om, at NU blev jeg afsluttet i systemet og mit liv med diverse undersøgelser, kontroller skulle altså være slut nu. Ak nej, sådan gik det ikke denne gang.. MEN! Det er faktisk helt okay! For jeg er godkendt til en tredje hudreduktion, denne gang bliver det vist bare en udvidet upperbodylift, hvor der skal fjernes hud på min ryg, fjernelse af mere hud i armhulerne, korrigering af ar i armhulerne, lidt små rettelse af øvre mave ( noget væv der skal sættes ordenligt fast) og en minimal rettelse af mine bryster –> MINIMALT!

Men ellers så ser det rigtig godt ud. Mine bryster er faldet rigtig godt til, og jeg kan for første gang i mit liv, hoppe i kjoler uden BH(jeg føler mig dog lidt nøgen når jeg gør det) hvilket var en positiv overraskelse for både min kirurg og jeg. Samtidigt, inden for den seneste måned er jeg dagligt begyndt at dyrke lidt yoga og noget styrketræning, hvilket faktisk har gjort, at jeg har fået markant mere følelse tilbage i mine ar fra min flor-de-lis 360 graders operation fra sommeren 2019! WIN-WIN! Udover det er helings gået så godt, at jeg har fået følelse tilbage i min bryster og brystvorter –> ikke voldsom følelse, men følelse! Jeg kan mærke berøringer og jeg reagere på kulde/varme, og det er altså rigtig godt! Dog har jeg MEGET ømme bryster efter en her dag i BH, så det skal jeg altså også lige vænne mig til! 😉

Men! Jeg er allerede spændt på den næste operation. Jeg er spændt på resultatet og jeg er spændt på, at se før/efter billederne når jeg er helt i mål! Og samtidigt, er der indtastet en ny kontrol vægt jeg skal holde mig til 😛 Så de næste 6 måneder skal jeg holde mig til mellem 57-59 kg, da min kontrol vægt er 58 kg. Det skal jeg sgu nok klare 😉

Det her er den vildeste rejse i mit liv. De sidste 4,5 år, har budt mig på så meget. Det har været spændende, udfordrende og til sindsygt hårdt! Men jeg elsker det. Og nu, ja GAME ON, jeg er klar, jeg glæder mig til havd min fremtid, den kommende operation og hvad end livet nu bringer mig i de næste par måneder. 😉

How not to date eller edition Ida’s verden og hvordan man kan skræmme folk væk 😉 Eller hvad?

Efter 4 forsøg med at hente tinder, matche med flere forskellige personer, udveksling af snapchat og forskellige beskeder frem og tilbage, min usikkerhed og frygten for det ukendte, alt for mange ubesvarede beskeder, så slettede jeg altså appen igen.. For ja nok 4 gang på 5 uger ..

Dating har jeg aldrig været god til, jeg tror det længste jeg har nået er ALTID! date nr 2 også er jeg enden blevet droppet eller ghostet. Jeg fortrækker altså at få en ærlig udmeldning, selvom det gør ondt, men ja ærlighed! Generelt, så har jeg altid været dårlig til det her dating. Jeg er akavet, mærkelig og ja.. akavet. Samtidigt, syntes jeg at diverse datings apps, er et kæmpe gedemarked og total overfladisk! Og ja, jeg har førhen været på forskellige tinder dates. De kærester jeg har haft gennem tiden, eller dem jeg har haft set gennem længere tid, er faktisk folk som jeg tilfældigt har mødt et sted, til en fest, på en skole og andre sociale arrangementer.

Men ting jeg har erfaret via dating er, man må ikke være ærlig og ægte –> altså sig selv. Det har jeg absurd svært ved! For jeg er endelig begyndt virkelig at hvile i mig selv og være ærlig omkring mig selv, da jeg altså rigtig gerne vil accepteres og elskes for hvem jeg i virkeligheden er og ikke kun en brøkdel af mig selv. 😉 Så ja, hvis du gerne vil fange en fisk i tinder-havet, så skal du lige holde lidt igen med dig selv.

En anden ting! Det er åbenbart også normalt(for nogle personer) at man dater mere end én ad gangen. DET kan jeg altså IKKE få mig selv til at gøre. Jeg dater en af gangen, for alt andet vil jeg få dårlig samvittighed over. Er jeg nysgerrig på en person, så er det dén person som jeg ligger min interesse i og lærer at kende.  <3

Så ja! Via de dates og den dating jeg har oplevet gennem tiden, så har jeg altså erfaret, at ærlighed kan komme i vejen for ens dating liv og skræmme eventuelle fremtidige partnere væk. Jeg har også erfaret, at folk dropper en efter sex, da det var dét de var ude efter. Det er kun sket ALT for mange gange.. Så dudes!? er du kun ude efter at dyppe banditten i forskellige damme, så vær’ lige ærlige omkring det. Det er ret magisk det der kommunikation, det er som om, at man ret hurtigt kan finde ud af om man er på samme bane halvdel eller om vi spiller mod hinanden 😉

Men ja! vær endelig ikke for ærlig, gerne være mystisk og for alt i verdenen ikke nævne døde fædre på første date 😉

Fortiden er en sjov lille fætter nogle gange. Jeg sidder i øjeblikket og får rigtig mange gamle minder via min snapchat og på facebook og det er så hyggeligt! Men samtidigt, bliver jeg også ramt af sådan en tom følelse i kroppen, for jeg kan se på billederne fra dengang at jeg var meget mere spontan og social end jeg er nu –> Hvilket jeg rigtig gerne vil tilbage til! Men i fortiden, der ligger min overvægt også og min tid fra at være hende den tykke pige. Jeg tager mig selv i at overse mig selv på billeder, hvor jeg er overvægtig, da jeg ikke kan genkende mig selv! –> Det er altså sindsygt skræmmende! Det er skræmmende, at jeg selv er nået til et punkt hvor jeg overser mig selv og ikke kan genkende mig selv! Der var også en tid, hvor alle billeder af mig fra da jeg var overvægtig blev slettet og fjernet alle steder fra, det er jeg dog begyndt på at lade være med  at gøre. Nu gemmer jeg dem og bruger dem til at se hvor langt jeg er nået og hvor jeg aldrig skal tilbage til igen! <3

Nutiden.. Ja nutiden, den er også en sjov en. Lige nu og her, i sekundet sidder jeg køkkenet med min kaffe og reflektere over mig selv. Men generelt set her i nutiden, der føler jeg, at det hele er ret overvældende. Efter en halvering af min krops vægt, to hudreduktioner med fjernelse af ca. 4 kg hud, så har jeg tildels rigtig svært ved at genkende min egen krop i spejlet. Jeg bruger meget tid på at undersøge den og kigge på den fra forskellige vinkler, for at får min hjerne og mit mindset til at indse, dette er faktisk min krop nu. Samtidigt, så ser jeg også hende den tykke i spejlet og det påvirker mig rigtig meget. En ting jeg har lært, det er at det er en ting at tabe sig, men en anden ting, er også at få hjernen til at følge med og se den massive forandring som også finder sted på selve kroppen og i spejlet. –> Den del arbejder jeg stadig rigtig meget med her i nutiden.

Samtidigt, er jeg efter 3 års parforhold single. Sådan rigtig single. Det er faktisk rigtig skræmmende. Jeg er rigtig dårlig til at møde nye mennesker og er faktisk lidt bange for, det på en måde? Jeg ved godt at det kan lyde lidt mærkeligt, men sådan har jeg det. Og dating? Jeg er seriøst dårlig til at date. Som i VIRKELIG dårlig til at date –> der er jeg sgu en sær snegl. Og Tinder, ja der hoppede jeg ind igen. Jeg føler bare at Tinder er sindsygt intimiderende og jeg er faktisk ikke så go’ til at svare folk derinde –> sorry – not sorry .. Og på samme tid, er jeg en person som giver mig 100% til den jeg dater, selvom det er helt idiotisk .. -.-” Det er en del af mig selv jeg skal blive bedre til! Ikke at give mig for meget, for det har jeg erfaret en del gange, at det brænder man altså nallerne på! OGSÅ! Er jeg faktisk virkelig akavet og date.. SÅ! ja, dating, single livet, t-t-t-t-tiiiiinder-gamet.. Det er sgu ret skræmmende.. Jeg tænker bare at jeg trækker mig fra det der dating marked igen også, må jeg lade det være op til skæbnen om hvem der skal udsættes for eventuelle akavede dates med mig.. 😉 Også bare fokuserer på, at skabe nye minder med venner og veninder 🙂

Men ja, nutiden. Jeg er jo også lige flyttet tilbage til Greve, på mit gamle værelse hos min bedste veninde og hendes kæreste. Det er faktisk ret hyggeligt. Vi hjælpes ad og snakker åbent med hinanden. Hjælpes ad med vasketøj, indkøb og aftensmaden. Vi kommunikerer med hinanden og finder fælles løsninger –> og sådan føler jeg ihvertfald det skal være, for at man kan få det til at fungere med hinanden. <3 (Jeg tror dog også at de andre tosser her i husholdningen har det på samme måde 😉 )

Men hvad så med fremtiden?? Fremtiden, syntes jeg ærligttalt er ret skræmmende. Når jeg til sommer, hvis alt går vel og er færdiguddannet så har jeg gået i skole i sammenlagt i hvad 17-18 år? også er det ud på arbejdsmarkedet, fuldtid –> altså det rigtige voksen liv og ikke studielivet som voksen. Det bliver noget af en omvæltning. Jeg vil dog lige sige, jeg har arbejdet fuldtid før og har gjort det af nogle omgange, men det har været kortere perioder og ikke sådan, FUCK nu er det resten af mit liv fuldtidsjob. Men ja, der er ”Heldigvis” stadig lidt tid til, at jeg når dertil. 🙂 Og hvad jeg eventuelt godt kunne tænke mig og arbejde med i fremtiden? Jo, jeg er faktisk meget interesseret i at undervise og undersøge. Så jeg tænker evt at søge assisterende stillinger eller underviser stillinger på professionshøjskoler eller noget konsulent arbejde. Men, der er heldigvis nogle måneder til endnu 😉

Så, fremtiden –> Bring it on!

Længe siden sidst, men nu prøver jeg at tage min blog op igen.

Der er sket meget her i 2020. Det er et år, der både er gået sindsygt langsomt og på samme tid fløjet afsted. 2020 har indtil videre været et år for mig som føles meget ambivalent, hvor jeg er overvældet af følelser, tanker, beslutninger, oplevelser og generelt livet. <3

2020 startede med et brag af en nørdefest, natte blev danset væk, der blev grinet skålet og krammet!(dengang måtte man jo godt det)

Så kom corona, jeg gik selvisolation det meste af tiden, for eksaminerne skulle stadig skrives og mit upperbodylift med brystløft stod på listen, så corona skulle bare holde sine naller langt væk fra min krop! Jeg bestod begge mine eksaminer og jeg blev opereret d. 1/7-2020 kl 8 om morgenen. Jeg er dog så (u)heldig at skaffe mig 2 slemme stafylokok infektioner hvilket betød mine sår sprang op og mit nye helvede begyndte med nye rense rutiner af mine sår og skiftning af plastre. Et par uger efter mit indgreb på Herlev hospital, vælger jeg at gå fra min kæreste gennem 3 år. Lige pt og de næste 2 uger frem, der er vi stadig bosat sammen, men her d. 26/9-2020 flytter jeg væk.

Mit liv, gennem de sidste år, har været en massiv udvikling, jeg har ikke passet på mig selv, mit helbred eller psyke og jeg bliver ved, med at rode mig tilbage i mine gamle dysfunktionelle følelsesmønstre, hvilket betyder, at for første gang i mange år, vælger jeg mig selv og min egen udvikling. Det var et hårdt valg og men jeg tror også på at det er dét bedste for mig selv. Jeg har valgt, at det kommende år skal stå i lyset af mit kandidat studie og venner.

Selvom, jeg glæder mig til at flytte og komme væk så jeg kan starte på en ”frisk”, så er jeg også hunderæd! Jeg er tryghednarkoman! Hvilket også vil betyde at i den første tid efter jeg flytter vil jeg blive overvældet med følelser, men heldigvis har jeg min bedste veninde ved min side og resten af min nærmeste omgangs kreds, og det sætter jeg kæmpe stor pris på! Så ja, jeg er pisse bange, hunderæd og på samme tid, mega spændt. Dette bliver et nyt kapitel i mit liv, et kapitel der bliver godt for mig og et kapitel som kommer til at udfordre mig. <3

Kære drenge fra s-toget natten til lørdag. I gjorde min gåtur hjem fra Danshøj til en ubehagelig tur og med følelsen af, at blive observeret og forfulgt, selv om I ikke gjorde det..

Da I så mig i s-toget om natten, startede I med at se min pirathat bagfra og min store vinterjakke, i råber til mig, men jeg ignorerede jer og forsatte med at snakke med en medstuderende. I forsætter med at prøve og komme i kontakt med mig og jeg forsætter med at holde ryggen til jer. I finder det måske morsomt at jeg ikke reagere på jeres tilråb, men hvad ved jeg? Men i forsætter.. Jeg husker kun lidt af at I kommentere på min pirathat og sammenligner mig med Jack Sparrow.. Men I prøver stadigt ihærdigt på, en irriterende måde at komme i kontakt med mig…

Da jeg rejser mig op fra sædet og siger farvel til min med studerende, vender jeg mig kort om og ser jer. I det I ser mit ansigt og mine blodrøde læber, ændre den ellers bare irriterende opmærksomheds tone over i, seksuele tilnærmelser.. I den situation gjorde i det knap så behageligt for mig at skulle af på samme station som jer.. Grunden til at jeg ved at I stod af der, er at I går over til den trappe jeg skal ned af.. Jeg ser det ud af øjenkrogen da jeg går ud af s-toget.. Jeg ser at I kigger efter mig og jeg går bevidst den modsatte retning af jer og lader som om at jeg skal ned og have et andet tog videre. Jeg så, at I stod og ventede og jeg lod mærke til at I tog jer lidt ekstra tid før i gik ned ad trappen. Jeg vidste på forhånd at F-linjen først ville komme 15 min senere og det var hurtigere at gå hjem end at vente. Men fordi at I var ubehagelige overfor mig, så ville jeg have været villig til at vente 15 !!!MINUTTER!!! på et andet tog der kunne tage mig hjem end at gå ned af samme sti som jer.. Efter et par minutter senere, går jeg over til den oprindelige trappe jeg skulle ned af, jeg går langsomt, skæver rundt… Jeg ser jer heldigvis ikke længere.. Men min gåtur på 850 meter, føltes pludselig som 10km.. Og jeg følte at I bare stod og ventede på mig rundt om hjørnet et sted.. Den makeup jeg havde lagt i fredags og den røde læbestift jeg bar i fredags.. Det har jeg båret så mange gange før i byen og på vej hjem fra byen! Men aldrig før i mit liv, på vej hjem nogle steder fra, har jeg følt mig så utryg, usikker og bange.. Jeg var til fastelavnsfest i fredags.. Jeg valgte at tage mit Marylyn Adams(min tidligere pirat karakter) kostume på, for det følte jeg passede meget godt ind som fastelavns kostume.. Men kære drenge… Efter i fredags, så er jeg måske ikke så sikker på, at jeg vil bruge det kostume eller den makeup igen, i en situation hvor jeg tager alene hjem, for I har været med til, at gøre mig utryg i natten.. Noget jeg ellers ikke har været før..

Jeg elsker stadig min rødelæbestift, jeg syntes den er smuk og lige i fredags syntes jeg at den satte prikken over i’et til mit kostume.. Men efter i fredags.. Så går der nok lang tid før at jeg føler mig tryg i at turde tage den på om aftenen igen, hvis jeg befinder mig i en situtation, hvor at jeg skal tage hjem alene..

Det her, er mit opråb.. Mit opråb, om at vi skal altså til, at behandle hinanden bedre. Tale ordenligt til hinanden og forstå, at man ikke skal lave tilråb til fremmede mennekser omkring os. Det er ikke i orden. Mødre, fædre, søskende, pædagoger, lærer, bartendere, fremmede kvinde eller mand, skal vi ikke hjælpe hinanden, til at vi kan leve i et samfund og verden hvor, at vi kan undgå sådan situation igen, som jeg stod i, i fredags? Ikke kun for min skyld, men for vores alles skyld. Natten skal være lige så tryg at befinde sig i, som i dagslyset <3