D. 4/11-2020 kl. 14:45 var jeg inde til min 3 måneders kontrol i forbindelse med mit upperbodylift i Juli måned i år. Jeg har kun 1 sår tilbage, ellers er alt andet helet rigtig godt op. Jeg gik ind til min kontrol med forventning om, at NU blev jeg afsluttet i systemet og mit liv med diverse undersøgelser, kontroller skulle altså være slut nu. Ak nej, sådan gik det ikke denne gang.. MEN! Det er faktisk helt okay! For jeg er godkendt til en tredje hudreduktion, denne gang bliver det vist bare en udvidet upperbodylift, hvor der skal fjernes hud på min ryg, fjernelse af mere hud i armhulerne, korrigering af ar i armhulerne, lidt små rettelse af øvre mave ( noget væv der skal sættes ordenligt fast) og en minimal rettelse af mine bryster –> MINIMALT!

Men ellers så ser det rigtig godt ud. Mine bryster er faldet rigtig godt til, og jeg kan for første gang i mit liv, hoppe i kjoler uden BH(jeg føler mig dog lidt nøgen når jeg gør det) hvilket var en positiv overraskelse for både min kirurg og jeg. Samtidigt, inden for den seneste måned er jeg dagligt begyndt at dyrke lidt yoga og noget styrketræning, hvilket faktisk har gjort, at jeg har fået markant mere følelse tilbage i mine ar fra min flor-de-lis 360 graders operation fra sommeren 2019! WIN-WIN! Udover det er helings gået så godt, at jeg har fået følelse tilbage i min bryster og brystvorter –> ikke voldsom følelse, men følelse! Jeg kan mærke berøringer og jeg reagere på kulde/varme, og det er altså rigtig godt! Dog har jeg MEGET ømme bryster efter en her dag i BH, så det skal jeg altså også lige vænne mig til! 😉

Men! Jeg er allerede spændt på den næste operation. Jeg er spændt på resultatet og jeg er spændt på, at se før/efter billederne når jeg er helt i mål! Og samtidigt, er der indtastet en ny kontrol vægt jeg skal holde mig til 😛 Så de næste 6 måneder skal jeg holde mig til mellem 57-59 kg, da min kontrol vægt er 58 kg. Det skal jeg sgu nok klare 😉

Det her er den vildeste rejse i mit liv. De sidste 4,5 år, har budt mig på så meget. Det har været spændende, udfordrende og til sindsygt hårdt! Men jeg elsker det. Og nu, ja GAME ON, jeg er klar, jeg glæder mig til havd min fremtid, den kommende operation og hvad end livet nu bringer mig i de næste par måneder. 😉