2019 startede i selskab med 200 mennesker til kæmpe nørdefest og med ømme fødder efter en hel nat på dansegulvet hvor jeg gav den gas! Masser af gas!

2019 er startet godt! Lille T han er allerede blevet 1 år og drøner derud af <3 Hans moster her er så super stolt af ham! <3

2019 er også blevet det år, hvor jeg har søgt om at få fjernet min overskydende hud på maven og jeg skal allerede til samtale på Herlev Hospital, på tirsdag! :O Jeg er spændt og nervøs, men mest af alt så krydser jeg fingre for at de godkender mig! Jeg har længe gået med tankerne om at få fjernet huden, men jeg troede faktisk ikke at det var muligt for mig at gøre det igennem det offentlige herhjemme i DK, men efter et hurtigt vitamintjek og vægttjek i januar, fortalte min læge at jeg var i kategori for at blive godkendt til plastisk kirurgi. Jeg valgte at tænke tilbuddet igennem og drøfte det med min familie, venner og kæreste. For mig, har min hud været meget i vejen igennem det sidste års tid og det hæmmer mig i at kunne klæde mig i det tøj jeg gerne vil gå i, men det er faktisk også i vejen under sport og mange andre ting. Så for 2-3 uger siden bad jeg om en henvisning og idag var jeg på patientskole og allerede på tirsdag har jeg min forundersøgelse!! :O

2019 er også det år hvor jeg gør min professions bachelor færdig og jeg har her til aftens sendt min ansøgning af sted til kandidat i, Pædagogisk Sociologi! Jeg krydser fingre for at jeg kan fortsætte min rejse, indenfor uddannelses

systemet og blive optaget på min drømme uddannelse! Jeg har igennem de sidste 2-3 år gået og dagdrømt om hvilken kandidat jeg skulle læse i fremtiden og hvilken form for arbejde jeg skulle have i fremtiden. Jeg har altid vidst at jeg gerne vil arbejde med mennesker og jeg er meget nysgerrig af natur, så derfor faldt pædagogisk sociologi mig naturligt da jeg skulle søge videre! Så nu krydser jeg fingre! <3 <3