How not to date eller edition Ida’s verden og hvordan man kan skræmme folk væk 😉 Eller hvad?

Efter 4 forsøg med at hente tinder, matche med flere forskellige personer, udveksling af snapchat og forskellige beskeder frem og tilbage, min usikkerhed og frygten for det ukendte, alt for mange ubesvarede beskeder, så slettede jeg altså appen igen.. For ja nok 4 gang på 5 uger ..

Dating har jeg aldrig været god til, jeg tror det længste jeg har nået er ALTID! date nr 2 også er jeg enden blevet droppet eller ghostet. Jeg fortrækker altså at få en ærlig udmeldning, selvom det gør ondt, men ja ærlighed! Generelt, så har jeg altid været dårlig til det her dating. Jeg er akavet, mærkelig og ja.. akavet. Samtidigt, syntes jeg at diverse datings apps, er et kæmpe gedemarked og total overfladisk! Og ja, jeg har førhen været på forskellige tinder dates. De kærester jeg har haft gennem tiden, eller dem jeg har haft set gennem længere tid, er faktisk folk som jeg tilfældigt har mødt et sted, til en fest, på en skole og andre sociale arrangementer.

Men ting jeg har erfaret via dating er, man må ikke være ærlig og ægte –> altså sig selv. Det har jeg absurd svært ved! For jeg er endelig begyndt virkelig at hvile i mig selv og være ærlig omkring mig selv, da jeg altså rigtig gerne vil accepteres og elskes for hvem jeg i virkeligheden er og ikke kun en brøkdel af mig selv. 😉 Så ja, hvis du gerne vil fange en fisk i tinder-havet, så skal du lige holde lidt igen med dig selv.

En anden ting! Det er åbenbart også normalt(for nogle personer) at man dater mere end én ad gangen. DET kan jeg altså IKKE få mig selv til at gøre. Jeg dater en af gangen, for alt andet vil jeg få dårlig samvittighed over. Er jeg nysgerrig på en person, så er det dén person som jeg ligger min interesse i og lærer at kende.  <3

Så ja! Via de dates og den dating jeg har oplevet gennem tiden, så har jeg altså erfaret, at ærlighed kan komme i vejen for ens dating liv og skræmme eventuelle fremtidige partnere væk. Jeg har også erfaret, at folk dropper en efter sex, da det var dét de var ude efter. Det er kun sket ALT for mange gange.. Så dudes!? er du kun ude efter at dyppe banditten i forskellige damme, så vær’ lige ærlige omkring det. Det er ret magisk det der kommunikation, det er som om, at man ret hurtigt kan finde ud af om man er på samme bane halvdel eller om vi spiller mod hinanden 😉

Men ja! vær endelig ikke for ærlig, gerne være mystisk og for alt i verdenen ikke nævne døde fædre på første date 😉

Fortiden er en sjov lille fætter nogle gange. Jeg sidder i øjeblikket og får rigtig mange gamle minder via min snapchat og på facebook og det er så hyggeligt! Men samtidigt, bliver jeg også ramt af sådan en tom følelse i kroppen, for jeg kan se på billederne fra dengang at jeg var meget mere spontan og social end jeg er nu –> Hvilket jeg rigtig gerne vil tilbage til! Men i fortiden, der ligger min overvægt også og min tid fra at være hende den tykke pige. Jeg tager mig selv i at overse mig selv på billeder, hvor jeg er overvægtig, da jeg ikke kan genkende mig selv! –> Det er altså sindsygt skræmmende! Det er skræmmende, at jeg selv er nået til et punkt hvor jeg overser mig selv og ikke kan genkende mig selv! Der var også en tid, hvor alle billeder af mig fra da jeg var overvægtig blev slettet og fjernet alle steder fra, det er jeg dog begyndt på at lade være med  at gøre. Nu gemmer jeg dem og bruger dem til at se hvor langt jeg er nået og hvor jeg aldrig skal tilbage til igen! <3

Nutiden.. Ja nutiden, den er også en sjov en. Lige nu og her, i sekundet sidder jeg køkkenet med min kaffe og reflektere over mig selv. Men generelt set her i nutiden, der føler jeg, at det hele er ret overvældende. Efter en halvering af min krops vægt, to hudreduktioner med fjernelse af ca. 4 kg hud, så har jeg tildels rigtig svært ved at genkende min egen krop i spejlet. Jeg bruger meget tid på at undersøge den og kigge på den fra forskellige vinkler, for at får min hjerne og mit mindset til at indse, dette er faktisk min krop nu. Samtidigt, så ser jeg også hende den tykke i spejlet og det påvirker mig rigtig meget. En ting jeg har lært, det er at det er en ting at tabe sig, men en anden ting, er også at få hjernen til at følge med og se den massive forandring som også finder sted på selve kroppen og i spejlet. –> Den del arbejder jeg stadig rigtig meget med her i nutiden.

Samtidigt, er jeg efter 3 års parforhold single. Sådan rigtig single. Det er faktisk rigtig skræmmende. Jeg er rigtig dårlig til at møde nye mennesker og er faktisk lidt bange for, det på en måde? Jeg ved godt at det kan lyde lidt mærkeligt, men sådan har jeg det. Og dating? Jeg er seriøst dårlig til at date. Som i VIRKELIG dårlig til at date –> der er jeg sgu en sær snegl. Og Tinder, ja der hoppede jeg ind igen. Jeg føler bare at Tinder er sindsygt intimiderende og jeg er faktisk ikke så go’ til at svare folk derinde –> sorry – not sorry .. Og på samme tid, er jeg en person som giver mig 100% til den jeg dater, selvom det er helt idiotisk .. -.-” Det er en del af mig selv jeg skal blive bedre til! Ikke at give mig for meget, for det har jeg erfaret en del gange, at det brænder man altså nallerne på! OGSÅ! Er jeg faktisk virkelig akavet og date.. SÅ! ja, dating, single livet, t-t-t-t-tiiiiinder-gamet.. Det er sgu ret skræmmende.. Jeg tænker bare at jeg trækker mig fra det der dating marked igen også, må jeg lade det være op til skæbnen om hvem der skal udsættes for eventuelle akavede dates med mig.. 😉 Også bare fokuserer på, at skabe nye minder med venner og veninder 🙂

Men ja, nutiden. Jeg er jo også lige flyttet tilbage til Greve, på mit gamle værelse hos min bedste veninde og hendes kæreste. Det er faktisk ret hyggeligt. Vi hjælpes ad og snakker åbent med hinanden. Hjælpes ad med vasketøj, indkøb og aftensmaden. Vi kommunikerer med hinanden og finder fælles løsninger –> og sådan føler jeg ihvertfald det skal være, for at man kan få det til at fungere med hinanden. <3 (Jeg tror dog også at de andre tosser her i husholdningen har det på samme måde 😉 )

Men hvad så med fremtiden?? Fremtiden, syntes jeg ærligttalt er ret skræmmende. Når jeg til sommer, hvis alt går vel og er færdiguddannet så har jeg gået i skole i sammenlagt i hvad 17-18 år? også er det ud på arbejdsmarkedet, fuldtid –> altså det rigtige voksen liv og ikke studielivet som voksen. Det bliver noget af en omvæltning. Jeg vil dog lige sige, jeg har arbejdet fuldtid før og har gjort det af nogle omgange, men det har været kortere perioder og ikke sådan, FUCK nu er det resten af mit liv fuldtidsjob. Men ja, der er ”Heldigvis” stadig lidt tid til, at jeg når dertil. 🙂 Og hvad jeg eventuelt godt kunne tænke mig og arbejde med i fremtiden? Jo, jeg er faktisk meget interesseret i at undervise og undersøge. Så jeg tænker evt at søge assisterende stillinger eller underviser stillinger på professionshøjskoler eller noget konsulent arbejde. Men, der er heldigvis nogle måneder til endnu 😉

Så, fremtiden –> Bring it on!